Teologi og mission

Studiested
Campus København - FIUC-CPH
Studiepoeng
180
Semestere
6
Språk
Dansk
Study background

Vil du være præst eller forkynder? Så læs en bachelor i teologi og mission.

En bachelor i teologi og mission (dansk titel) er en fleksibelt sammensat bacheloruddannelse, der kan bruges som adgang til kandidatuddannelsen i teologi eller direkte i et kirkeligt arbejde eller i missionsarbejde i Danmark og i udlandet.

Uddannelsen kan også kombineres med en overbygning indenfor et andet fag på universitetet. Uddannelsen indeholder en række valgfag, der gør det muligt at målrette den efter dit behov.

Forslag til studieforløb
Hvis ikke andet er nævnt, så er fagene på 10 ECTS-point. For mere info om de enkelte fag, se studieplanen nedenfor.

Kontakt studiekoordinator
Email: studiekoordinator@fiuc.dk
Telefon: +45 2526 5506

Ansøgningsfrister
– 15. april, hvis man søger ind på baggrund af realkompetence (se nedenfor)
– 1. juli hvis man har en gymnasiel uddannelse eller søger ind efter 23/5-reglen (se nedenfor)
Der optages nye studerende hvert andet år (lige årstal).

TRE MULIGE OPTAGELSESKRAV:

1. GYMNASIAL UDDANNELSE

Fagene dansk/færøsk, matematik, historie, samfundsfag, engelsk og naturfag skal være bestået.

2. 23/5-REGLEN

Optagelse uden studentereksamen. Hvis du fylder 23 år eller mere i optagelsesåret, har bestået ovenstående enkeltfag samt kan dokumentere mindst 5 års erhvervserfaring (eller uddannelse udover folkeskoleniveau).

3. REALKOMPETENCE

Optagelse uden studentereksamen. Hvis du fylder 25 år eller mere i optagelsesåret og kan dokumentere mindst 5 års erhvervserfaring (eller uddannelse udover folkeskoleniveau), dansk svarende til gymnasialt A-niveau (evt. andet nordisk sprog), samt engelsk svarende til C-niveau. Sammen med ansøgningen skal der vedlægges et motivationsbrev.

Inden man får adgang til at udfylde sin digitale ansøgning, skal man oprette en bruger til Søknadsweb. På login-siden skal man som dansk ansøger vælge ”International applicant”. Dernæst klikker man på ”Register new international applicant.” Når man har oprettet en bruger, er man klar til at gennemgå selve ansøgningsprocessen.

Søg om optagelse her

Vi ønsker, at så mange som muligt af vores studenter vælger tage på udveksling. Dette kan man gøre i efterårssemestret på første studieår. Fjellhaug Internasjonale Høgskole har aftaler med All Nations Christian College udenfor London og Freie Theologische Hochschule, Giessen (Tyskland).

En bachelor i teologi og mission er en fleksibelt sammensat bacheloruddannelse, der kan bruges som adgang til kandidatstudiet i teolog eller direkte i et kirkeligt arbejde i Danmark og i udlandet.

Vil du være cand.theol. med adgang til embede i folkekirken, så læs en 4-årig bachelor efterfulgt af 2 års kandidatstudier på Det Teologiske Fakultet i København

Bachelorgraden giver adgang til videre studier på universiteter i Danmark og i udlandet. Bacheloruddannelsen kan kombineres med andre uddannelser indenfor fx IT, kommunikation, religionsvidenskab, sprog osv.

Bachelorgraden i teologi og mission kvalificerer dig til en række arbejdsopgaver, hvor formidling står centralt.

  • Præst (efter videre universitetsstudier og pastoralseminariet)
  • Missionær
  • Menighedsmedarbejder
  • Arbejde i kristne organisationer og kirkesamfund
  • Børne- og ungdomsmedarbejder
  • Tværkulturelt arbejde
  • Kirke- og kulturmedarbejder
  • Og meget andet

Uddannelse og læseplads er gratis

Uddannelsen er ikke SU-godkendt i Danmark. Danske fuldtids bachelorstuderende på FIUC-CPH samt danske nærværs-masterstuderende på FIUC-NO, som ikke har fast indkomst via pension og lignende, har mulighed for at søge om økonomisk støtte i form af lån og stipendier finansieret af Dansk Bibel-Institut (DBI).

Ansøgningsskemaet til stipendier fås ved semesterstarten.

Støtten er:

  • Starthjælp på 4.500 kr., som udbetales den første studiemåned.
  • Lån på 2.500 kr. pr. måned de følgende ni studiemåneder. Dette lån afdrages over de næste tre studieår.
  • Stipendium på 3.500 kr. pr. måned de følgende tre studieår i ti studiemåneder årligt. Hvis lånemuligheden er benyttet det første studieår, fratrækkes 750 kr. pr. måned.
  • Afbryder man sin bacheloruddannelse i løbet af det første år, skal studielånet betales tilbage snarest.
  • Fortsætter man fuld tid på masteruddannelsen på FIUC-OSL, kan der også ansøges om stipendier efter samme princip.
  • Studerende, der ikke fortsætter på masteruddannelsen på FIUC-OSL, skal senest tilbagebetale den sidste del kr. af deres eventuelle studielån i året efter uddannelsens afslutning.

Betingelser

Ansøgerne forpligter sig til i de år, hvor man modtager stipendier, at stille sig til rådighed for DBI-relateret arbejde i 56 timer pr. år. Dette aftales mellem den enkelte student og sekretariatslederen. De studerende, der har læseplads på DBI eller over 10 ECTS-point, skal derudover påregne forskelligt praktisk rengøringsarbejde på DBI. Hvis det i fremtiden bliver muligt at søge SU til uddannelsen, bortfalder stipendierne for resten af studietiden, og det aftales med DBIs administration, i hvilke rater evt. studielån skal tilbagebetales.

Udbetaling

Starthjælpen udbetales senest 31. august det første år. Evt. studielån det første år udbetales fra slutningen af september. Stipendiebeløbet udbetales i 10 rater fra 2. studieår, begyndende med slutningen af august. Stipendiebeløbet er skattepligtigt og bliver af DBI opgivet til skattevæsenet som B-indkomst, når året er omme. Vær opmærksom på at registrere stipendiebeløbet på din forskudsopgørelse, så du undgår restskat.

Skæve bachelorårgange

Hvis man ønsker at blive optaget på bacheloruddannelsen i ulige årstal, kan man vælge at følge tilpassede enkeltfag første studieår, og efterfølgende få sit studieforløb rettet ind på en bacheloruddannelse.

Studerende på enkeltfag kan ikke søge om lån eller stipendier. Dog kan man søge lån, hvis man læser fuld tid og allerede fra starten af uddannelsen tilkendegiver, at man vil fortsætte på en 3-årig bachelor det følgende år. Under disse omstændigheder kan man også få starthjælp under forudsætning af, at den tilbagebetales, hvis man ikke efterfølgende fortsætter på bacheloruddannelsen som fuldtidsstuderende.

Når man - efter at have læst på fuld tid et år (og har valgt de relevante fag) - ønsker at gå over på en fuldtidsbachelor, kan man få stipendier til selve bacheloruddannelsen. Stipendierne udgør 3.250 kr. om måneden i 10 måneder om året.

Det er i alle tilfælde et krav, at man er fuldtidsstuderende for at få stipendier.

Kontakt studiekoordinator

Email: studiekoordinator@fiuc.dk
Telefon +45 2526 5506